Fasanvej 13, 5500
22 50 58 48
helle@superhunden.dk

Superhundens Zone   

ZONETERAPI
TIL DIN HUND

Zoneterapi  

Hvad kan zoneterapi gøre for min hund?

Er din hund urolig eller angst? Har den eksem eller allergi?  Eller døjer den med gentagne infektioner?  Eller er der andre skavanker som tyder på at din hund ikke er i balance?

Så er zoneterapi måske lige det der skal til for at bringe din hund tilbage i balance.

Zoneterapi stimulerer kroppens evne til at regenerere, genvinde balance og afhjælpe diverse helbredsproblemer.

Hvis du vil læse mere om hvad zoneterapien ellers kan gøre godt for, så kig ind via linket her:

Læs mere om zoneterapi til hunde
Bachs blomsterterapi

Hvad kan Bachs blomsterterapi gøre for min hund?

Bachs blomsterterapi har været brugt siden 1920’erne ved forskellige adfærdsproblemer, som frygt og nervøsitet, ved at afbalancere disse følelser

Læs mere om Bachs blomsterterapi

Priser

Priser gældende fra 15. april 2019.

Priser 


1 gang zoneterapi          : 350 kr.    
Kørsel pr. km.                   : 3,54 kr.  Max. 30 km fra Middelfart.

Betalingsformer: kontant eller via MobilePay.

OBS: ved udeblivelse fra en aftale uden afbud, så er efterfølgende aftaler kun imod forudbetaling.

Zoneterapi til husbehov – skal jeg holde et kursus for jer?

Har du kenneltræf eller har du samlet en lille flok hundevenner med lyst til at lære zoneterapi til husbehov på din egen hund? Så vil jeg gerne holde et kursus for jer.
Kontakt mig for et uforpligtende tilbud og flere oplysninger.

Hvad siger andre om zoneterapien?

Her er hvad andre har oplevet med zoneterapi og/eller Bachs blomsterterapi til deres hund

Holly

“Angstanfald” 

Holly på 14 år var begyndt at få noget som ejeren beskrev som angstanfald. Det kom oftest om  natten, hvor Holly vækkede ejeren ved at være urolig og ryste, og i det hele taget virkede bange. Det kunne vare i 1-2 timer og det kunne ske flere gange om ugen. Det havde stået på i et par måneder, da ejeren kontaktede mig.

Da Holly er en ældre dame, så startede vi zoneterapien forsigtigt op, men heldigvis var der god effekt lige fra starten af. Holly fik en professionel zoneterapi én gang om ugen af mig, og ejeren trykkede selv på udvalgte punkter i løbet af ugen.
Efter 1. gang zoneterapi  kom der et lille anfald på 10-15 minutter, og efter 3. gang zoneterapi kom der endnu et kort anfald. Men det var de eneste anfald der kom, og derefter stoppede anfaldene helt.
Holly fik også større vitalitet, og blev mere frisk og glad undervejs.

Vi begyndte på zoneterapien i  starten af januar, og ejeren fortalte i april at Holly stadig ikke har fået flere anfald.

Ved ældre hunde er det nødvendigt at være forsigtig og ikke give for intensitv zoneterapi de første gange. Der kan også være skavanker og ubalancer i kroppen opsamlet igennem et langt liv, og derfor kan det kræve lidt flere gange zoneterapi før man ser den gode effekt på gamle hunde.
Men det er helt fantastisk at se hvordan zoneterapien kan øge livskvaliteten hos en gammel hund. 

Labrador

Rødt øre og uro

Ejeren henvendte sig om en ung labrador på 2 år, hvor det ene øre var rødt og kløende.  Dyrlægen havde udelukket svamp og bakteriel infektion, og anvist et håndkøbsmiddel til at rense øret i.

Under vores samtale viste det sig at hunden også havde problemer med uro, var rastløs om natten og generelt var ret overbegejstret med tendens til at stresse op.

1 uge efter første gang zoneterapi var øret blevet helt normalt i huden igen. Uroen var også blevet betydelig dæmpet og hunden var blevet mere rolig.
Faktisk havde ejeren været lidt bekymret for hunden fordi den pludselig var blevet så afdæmpet.
Det kan virke bekymrende, når hunden ændrer adfærd. Men her har hunden blot fået genoprettet balancen. 
Uro, overbegejstring og “rastløshed/nattevandring” er alle sammen tegn på ubalance hos hunden, og hos denne unge hund skulle der ikke særlig meget til for at genskabe balancen.

Hunden fik yderligere 2 gange zoneterapi med cirka en uge imellem, og ejeren trykkede også selv på udvalgte punkter de andre dage.  

Mille

“Alene hjemme” problemer

Mille på 13 år havde problemer med at være alene hjemme. Ejeren fortalte at hun var utryg og sitrede allerede, når de begyndte at gøre klar til at skulle på arbejde. På videoovervågning kunne de se, at hun ikke kunne finde ro, når de var gået. Hun var konstant på vagt, gik rundt eller lå foran døren og ventede på at de kom hjem igen. 

Mille havde også fået en vane med at slikke sine poter meget.

Ejeren fik anvist nogle få beroligende punkter på poterne, som de selv har trykket på flere gange dagligt, og Mille har også fået Bachs blomsterterapi.

Allerede efter kort tid kunne de se en forbedring hos Mille. Hun kunne igen slappe af, selv om ejeren forberedte sig på at forlade huset, og hun begyndte at kunne slappe af når ejeren ikke var hjemme.

Efter cirka 1 måned kan Mille nu sove i flere timer når hun er alene. Hun er blevet meget mere glad og legesyg igen “som i sine unge dage”, og hun slikker sig næsten ikke mere på poterne.

Troja

Kronisk bronkitis

Troja på 9 år er min egen hund, og hun fik diagnosticeret bronkitis hos dyrlægen via undersøgelse og røntgen.
Symptomet var hoste – specielt om natten, hvor hun vækkede os alle med sin hoste.

Hun fik antibiotika i 10 dage for det tilfælde at det var en bakteriel infektion. Jeg begyndte også samtidigt at give hende zoneterapi med speciel fokus på luftvejene.

Hosten holdt op, og jeg stoppede med at give hende zoneterapi. 

Efter cirka 2 uger, så kom hosten dog igen, og hun vækkede os igen om natten med sin hoste. Ifølge dyrlægen er det så ikke en bakteriel infektion, og vi havde talt om hvilke muligheder der var for at give medicin for en kronisk bronkitis.

Jeg begyndte selvfølgelig på zoneterapien igen, og efter 2 gange  med zoneterapi holdt hosten op.

Nu kan jeg nøjes med at give zoneterapi engang imellem for at holde hosten væk – noget du som hundeejer også selv kan lære at gøre – og Troja slipper for at få medicin.
 

Helle Lund Pedersen
Sano Canis hunde-zoneterapeut

2002 – DKK hvalpe- og unghundeinstruktør uddannelse
2005 – DKK’s opdrætter uddannelse
2009 – DcH agility instruktør uddannelse
2010 – Den lovpligtige hundeholder uddannelse v/DKK
2010 – 1-årig klikkertræner uddannelse
2019 – Sano Canis certificeret hunde-zoneterapeut
              En 1-årig dyrlægeeksamineret uddannelse med bla.:
                 Zoneterapi
                 Akupressur og meridianlære 
                 Hundens anatomi og fysiologi
                 Sygdomslære
                 Adfærd
                 Kost
                 Bachs blomsterterapi 
2020 – Førstehjælp til hunde
2020 – Bach Terapeut, trin 1

Jeg tager løbende kurser for at holde mig ajour om fx. adfærd, helse og førstehjælp til hunde.