Fasanvej 13, 5500
22 50 58 48
helle@superhunden.dk

Om Bachs blomsterterapi

Bachs blomsterterapi og historien…

Bachs blomsterterapi bruges ved normale følelsesmæssige problemer, og der findes ét remedie til hver af de negative følelser man kan opleve.

Det består af 38 forskellige blomster essenser, som alle blev opdaget og afprøvet i 1920’erne og 1930’erne af dr. Edward Bach, en velkendt bakteriolog, læge og patolog.

Essenerne er udtræk af forskellige blomster og planter konserveret i cognac.

Hver essens er forbundet med en grundlæggende følelse. Mimulus (Abeblomst) er for eksempel et middel til, når hunden er nervøs eller bange for noget specifikt, fx for tordenvejr.  Blomsterterapien hjælper her hunden med at overvinde sin frygt ved at styrke den positive kvalitet at få mod til at overvinde sin frygt.

Blomsterremedierne kan trygt anvendes sammen med andre behandlingsformer og terapier, og der har vist sig god effekt af at kombinere det med zoneterapi.

Dr. Bach har designet hans system til at være enkelt. Det kan måske synes overvældende i starten, men enhver kan lære at bruge det. Det var en del af Dr. Bachs filosofi at alle skulle kunne bruge essenserne til at hjælpe sig selv.

Læs mere hos det originale Bach Centre….

Hvordan gives Bachs blomsteterapi?

Man udvælger de essenser som dækker de følelser man ønsker at afbalancere. Man kan til hundene blande op til 4 forskellige essenser, så blandingen svarer til hundens aktuelle følelsesmæssige situation.

De udvalgte essenser blandes med kildevand i en 30 ml flaske. Hunden skal have 4 dråber af blandingen mindst 4 gange pr. dag (gerne oftere). Dråberne kan gives direkte i munden eller dryppes på noget mad.
Der er en dråbe pipette i flaskens låg, så det er let at dosere hver portion.

I en flaske er der op til 3 ugers forbrug. Blandingen konserveres med enten en tsk. alkohol eller æblecidereddike af hensyn til holdbarheden.

Fra mennesker til hunde….

Zoneterapi kan med fordel kombineres med Bachs blomsterterapi, hvis det er hundens adfærd man ønsker at påvirke.

Systemet bygger oprindeligt på erfaringer fra mennesker, men det virker også på hunde – og på mange andre dyr.
Hos hunden bruges blomsterterapien ofte til at afbalancere sindsmæssige årsager til adfærdsproblemer, fx. angst, nervøsitet, overdreven gøen etc.

 

Hund med Bachs

Da vi ikke kan spørge hunden hvad den føler, så må vi tolke hundens adfærd, og udvælge de essenser som dækker den adfærd vi ser.
Essenserne er naturlige, ugiftige og har ingen bivirkninger. Det er derfor en ufarlig og nænsom terapiform, så hvis vi tolker hundens adfærd forkert og giver en forkert blomsteressens, så vil der i værste fald bare ikke være en effekt. Så må vi prøve at tolke adfærden fra en anden vinkel og prøve nogle andre essenser.

Hvis du tænker “Jamen, hunde har ikke følelser”, så er der efterhånden mange undersøgelser der fastslår at hunde faktisk har følelser.
Gregory Berns har i bogen “How Dogs Love Us” beskrevet hans forskning omkring hundes følelser via MR-scanning af hjernen, og hans forskning beviser at hunde har følelser. I Cambridge erklæringen fra 2012 samstemmer en række forskere i at hunde er bevidste væsener.

Bach blomsterterapi kan ikke….

Bachs blomsterterapi kan ikke ændre hundens naturlige adfærd.

Salukien med et stort jagtinstinkt vil stadig gerne jagte harer, og blodhunden vil stadig gerne stikke snuden i jorden og følge et spor. Labradoren vil gerne gå rundt med dine sko i munden og terrieren vil grave i alle musehullerne for at fange musen.

Så hvis adfærdsproblemet er at Border Collien jagter cykler, så er Bachs blomsterterapi IKKE løsningen på problemet. Her er det træning der skal til.

Det er heller ikke et mirakelmiddel som kan løse alt. Nogle gange er det “som at skrælle et løg”. Når man får pillet et lag af, så viser der sig et nyt lag indenunder.