Fasanvej 13, 5500
22 50 58 48
helle@superhunden.dk

Om Zoneterapi

Hvornår bruges zoneterapi?

Zoneterapi er blandt de mest benyttede alternative behandlingsformer til mennesker i Danmark, og det kan også med fordel anvendes til hunde. 

Zoneterapi er godt for hunde ved omtrent de problemer, som mennesker får zoneterapi for. Ved hunde bruges det desuden også ved ubalancer, der giver uhensigtsmæssig adfærd, fx uro og angst.



Allergi
Angst
Avlsproblemer/fertilitetsproblemer
Astma
Betændelser fx ørebetændelser
Fordøjelsesproblemer
Forebyggelse og vedligeholdelse af et sundt helbred
Gigt
Hormonelle forstyrrelser
Hudproblemer
Kredsløbssygdomme
Lavt immunforsvar
Luftvejslidelser
Organ-ubalancer
Smerter i muskler og led
Urinvejslidelser
Uro
Øre- og øjenlidelser

Hvordan forgår zoneterapien?

Zoneterapien kan foregå i hundens eget hjem, hvis du ønsker det. 
Jeg har også en lille klinik i mit hjem, hvis du foretrækker at komme her.

Hunden ligger et sted hvor den er tryg, fx i sofaen, hos dig eller på en briks.

Zoneterapien udføres hovedsageligt på hundens bagpoter samt lidt på forpoter og evt. hundens ansigt.

Du er til stede ved hunden hele tiden, og hjælper med at hunden får en god og tryg oplevelse ved zoneterapien.

Varighed

Første besøg varer cirka 1,5 time og efterfølgende gange varer ca. 1 time med journalskrivning, zoneterapi og afsluttende instruktion.

Første gang kan hunden være urolig og have svært ved at slappe af, da det er uvant at en fremmed person trykker den på poterne. Derfor gives der ikke altid en fuld zoneterapi ved første besøg.

Ved gamle/ældre hunde eller hvalpe er det også være nødvendigt at afkorte tiden hvor der gives zoneterapi.

Reaktioner under zoneterapien

Under zoneterapien kan man opleve at hunden fx. trækker poten til sig, gaber eller drejer hovedet hurtigt mod poten.

Dette kan være tegn på at jeg arbejder med nogle ømme reflekszoner, og jeg justerer trykket på reflekszonerne undervejs, så det ikke bliver ubehageligt for din hund.

Du kan også opleve nogle fysiske symptomer, fx at:
 – hunden prutter
 – maven rumler
 – næsen løber
 – hunden trækker vejret hurtigere eller dybere
Det er tegn på at zoneterapien sætter gang i kroppens processer.

Et eksempel på at næsen løber under zoneterapien.

Instruktion til dig

Du bliver instrueret i nogle punkter på hundens poter, du selv kan arbejde med. Dit arbejde med punkterne efterfølgende vil øge effekten af min zoneterapi, og jeg anbefaler at du sætter 10 mjnutter af hver dag til at trykke på punkterne. 

Det vil også gøre hunden mere vant til at modtage zoneterapi, så jeg efterfølgende kan give en længere og mere dækkende zoneterapi.

Jeg beder dig også om at notere hvilke reaktioner din hund har i dagene efter zoneterapien.

Hold øje med hundens reaktioner

Din hund kan få forskellige reaktioner efter zoneterapi, fx:

 – Øget tørst 
 – Øget trang til urinering og afføring
 – Ændring i konsistens og lugt af urin og afføring
 – Ændring i appetitten
 – Større træthed eller større aktivitet
 – Opblussen af eksisterende symptomer
 – Gamle symptomer dukker op, men forsvinder igen
 – Let svimmelhed eller kvalme
 
Disse reaktioner forsvinder normalt efter 48 timer og det er et tegn på zoneterapien har sat gang i kroppens processer.

Husk at tilbyde hunden vand ofte efter zoneterapien!

Hvor ofte

Hvor ofte din hund skal have zoneterapi afhænger fuldstændigt af hundens tilstand og problem. Ved en akut situation vil 1 – 2 gange typisk være nok.

Ved kroniske lidelser anbefales ofte flere gange zoneterapi, måske 3-6, evt. fulgt af periodevise opfølgninger.

Kan alle hunde få zoneterapi?

Næsten alle hunde kan få zoneterapi. Der er et par få undtagelser. 
Hvis du er i tvivl, så kontakt mig, og så finder vi ud af om zoneterapi er muligt for din hund.

Søg straks dyrlæge

Zoneterapi anvendes ikke ved akutte alvorlige infektioner og andre sygdomme, som kræver øjeblikkelig og intensiv behandling hos dyrlægen. 

Ingen zoneterapi

Drægtige tæver og hunde med alvorlige hjertelidelser gives ikke zoneterapi.

I samråd med dyrlægen

Hunde som får livsvigtig medicin, fx. for diabetes eller stofskiftelidelser gives kun zoneterapi kun i samråd med dyrlægen, da zoneterapien kan bevirke at der skal reguleres i medicinmængden.

Zoneterapi erstatter ikke et dyrlægebesøg!

Hvis du har mistanke om, at din hund fejler noget eller der er akut opstået sygdom, skal du altid kontakte en dyrlæge. En hundezoneterapeut stiller ikke diagnoser – det gør kun dyrlæger.

Zoneterapi kan dog være et godt supplement til en igangværende behandling (i samråd med dyrlægen), fordi det hjælper med at genoprette legemets balancer.

Vidste du at …

…at hos mennesker er zoneterapi en anerkendt alternativ behandlingsform, og som menneske kan du derfor få en henvisning af din læge og få behandlet eksempelvis fordøjelsesproblemer, led- og muskelsmerter, stress, allergi, astma og kredsløbssygdomme.
Ligeledes dækker mange menneskers sygeforsikringer zoneterapi, fx. Sygeforsikringen Danmark og sundhedsforsikringerne hos Topdanmark, Alm. Brand, Tryg og PFA.

…at zoneterapi har eksisteret i forskellige former igennem de sidste knap 5000 år med rødder tilbage til Kina samt andre lande i østen, de Nord- og Mellemamerikanske indianere og fra Ægypten.

… at ingen kultur kan hævde at have opdaget/udviklet zoneterapi, fordi forskellige former for arbejde på fødderne for at påvirke helbredet har været brugt siden tidernes morgen.

…at lægerne i det gamle Kina kun fik betaling, når patienten var rask – ikke når de var syge. Lægerne brugte bla. zoneterapi forebyggende for at bevare det gode helbred.

…at hundes anatomi og fysiologi i det hele taget minder meget om menneskets, og hunden kan derfor opleve mange af de samme skavanker og sygdomme som mennesker.